Omsorg på dåse (9 effektive ammeråd til din partner)

Omsorg på dåse (9 effektive ammeråd til din partner)

En stor del af min forretning er i øjeblikket ammebesøg. Der er mange forskellige problematikker når jeg kommer hjem til jer, men de 2 her er næsten sikre hver gang.

1) Forkert sutteteknik hos baby, (det skriver jeg om en anden dag.)

2) Stress hos mor.

Med stress mener jeg ikke den almindelige stress. Men mere den stress kroppen oplever efter en fødsel, hvor den har været i undtagelses tilstand, og efterfølgende er så speedet med adrenalin, at du ikke kan finde ro og få sovet. Du kan måske heller ikke mærke dig selv (mange mødre glemmer f.eks. at spise fordi de ikke kan mærke sulten.)

Så derfor har jeg lavet en lille ammeguide, ikke til dig, men til din partner…

Det handler nemlig ikke om, at din partner skal holde sig vågen om natten imens du ammer.

Det er efter min mening verdens dårligste ide – for så er I 2 der er kronisk trætte, og ingen der har overskuddet når baby eller mor græder.

Det handler om al den anden opbakning din partner kan give, så du kan få etableret en vellykket amning.

Helt konkret kunne det være:

  • Fylde køleskabet til bristepunktet.
  • Smide gæsterne hjem inden 1 time (eller helt afvise dem indtil mor er klar, og der kan godt gå lang tid).
  • Hvis mor orker gæster, så få dem til selv at tage mad med, gerne lidt ekstra så I har til næste måltid.
  • Lappe barnevognshjulet når det punkterer (generelt sørge for at alt spiller max).
  • Servere kolde drikke til mor imens hun ammer (man bliver vildt tør i munden når man ammer, men man orker ikke at rejse sig efter vandet).
  • Gå lange ture med barnevognen (så mor kan få hvilet, eller taget et laaaaangt bad).
  • Opmuntre og lytte når mor er frustreret og mangler gejst.
  • Lave god nærende mad og servere det (3 gange om dagen imens du også er på barsel.)
  • Ryde op, vaske tøj, gå ned med skraldet.
  • Massere bryster når mor selv er for udmattet, (så hun undgår brystbetændelse).
  • Kort fortalt handler det om at have masser af overskud når baby og mor har brug for det.

For meget stress hos mor har den konsekvens at mælkeproduktionen falder. Derfor skal der sættes ind med masser af aflastning, uden at sidde op om natten og kigge på amningerne.

 

God arbejdslyst til jer begge to.

Kærligts Sara

Tilbage til blog
  • Kolik

    Kolik

    Der er mange årsager til kolik agtig gråd men de 2 vi hyppigst ser på vores ammebesøg er: 1. LÅSNINGER I HVIRVLERNE. 2. LUFT I TARMENE.

    Kolik

    Der er mange årsager til kolik agtig gråd men de 2 vi hyppigst ser på vores ammebesøg er: 1. LÅSNINGER I HVIRVLERNE. 2. LUFT I TARMENE.

  • Gode råd til sommerbabyer

    Gode råd til sommerbabyer

    Vi har samlet 10 vigtige råd til dig som venter en sommerbaby eller har en lille nyfødt.

    Gode råd til sommerbabyer

    Vi har samlet 10 vigtige råd til dig som venter en sommerbaby eller har en lille nyfødt.

  • Far på barsel

    Far på barsel

    Jeg har lavet en to do liste der kan hjælpe dig med score mange point hos din kæreste og samtidig få set masser af VM i fodbold.

    Far på barsel

    Jeg har lavet en to do liste der kan hjælpe dig med score mange point hos din kæreste og samtidig få set masser af VM i fodbold.

1 af 3