Ammehjælp hjemme hos dig

Det er ikke meningen at I skal have sår på brystvorterne. Amning skal og kan være smertefri også når baby påhæftes. På mit ammebesøg lærer jeg dig hvordan du kan opnå at sidde godt, ligge behageligt opnå en smertefri amning og hjælpe baby med at holde vakuum uden at klikke.

Amning kan se så nemt ud, men være møg bøvlet og gøre rigtig ondt hvis sutteteknikken ikke er korrekt, eller baby bliver lagt skævt til brystet. Så hvis du sidder derhjemme med sår og revner på brystvorterne, eller en sulten baby der ikke kan fastholde vakuum og det er en kamp ved brystet, så er et ammebesøg virkelig en god ide.

Rigtig mange kvinder (ca 50%), oplever problemer med at få amningen til at fungere. Ofte bliver I sendt hjem fra hospitalet før mælken er løbet til, og når I så er landet derhjemme så er brysterne hårde, svære at forme og der er måske begyndt at komme blå mærker eller sår på brystvorterne.

Det kan være svært at finde den rigtige teknik og ikke mindst finde op og ned på alle de gode råd I har fået.
Så inden du sender din partner ned for at rydde alle hylderne i Babysam for diverse pumper, suttebrikker, sutteflasker og modermælkserstatninger, så kontakt mig og lad mig hjælpe dig med, at få jeres amning til at blive en god oplevelse.

Ammehjælp foregår som et besøg hjemme hos dig.

Glæder mig til at hjælpe dig

Kh jdm Sara