image4

Hvem er Den rigtige Jordemoder?

Kan vi lære dig noget som du ikke kan google dig til?

Jeg er af den overbevisning, at jeg kan lære dig rigtig meget som er svært at google sig til. Når man googler, kan det være svært, at få den rigtige mavefornemmelse. Det er netop det der driver mig som jordemoder, at give jer gravide den rigtige følelse i maven. At informere jeg på en måde så I forstår hvad der er på spil, og hvilke konsekvenser, hvilke handlinger kan medføre. Jeg elsker når en fødende bagefter skriver til mig, at hun følte sig så velforberedt på alt hvad der skete på sygehuset eller til hjemmefødslen, fordi jeg havde fortalt det under vores konsultationer.

Privat er jeg mor til 2 drenge på 5 og 8 år og er gift med en dejlig mand. Vores familie har de samme op og nedture som alle jer andre, men vi nyder livet og elsker at rejse – meget gerne til Sydafrika.

Professionelt er jeg uddannet først på Universitetet for Idræt og bagefter som jordemoder på Jordemoderskolen. Det er kombinationen af disse 2 fag, der er gået op i en højere enhed for mig professionelt. Jeg kan få lov, at undervise og komme meget tæt på mennesker i en fantastisk intim periode af deres liv. Det er denne intensitet der gør at jeg elsker at være jordemoder.

Jeg har tidligere arbejdet på Rigshospitalets fødegang, og elsker fødsler. Men jeg er også perfektionistisk, og vil gerne have den rigtige mængde tid til den enkelte familie, så jeg kan udføre mit arbejde så godt som jeg ved er en mulighed. Et arbejde hvor den gravide, og  hendes behov står over alt andet. Det var en af grundene til at jeg fik lyst til at starte mit eget firma Den rigtige Jordemoder.

I Juli 2017 tog min forretning rigtig fart, og for at imødekommende det store efterspørgsel på især akut ammehjælp, besluttede jeg sammen med Sonja fra Den gode barsel, at slå os sammen til ét fælles selskab – Frederiksberg Jordemoderklinik v/ Den gode barsel og Den rigtige Jordemoder. Det betyder nu, at jeg er blevet medejer af den hyggelig klinik på Frederiksberg, så nu er jeg både at finde i min hjemmeklinik i Hårlev, i klinikken på Frederiksberg og ude hos de gravide og ammende kvinder på Sjælland.

I klinikken på Godthåbsvej 64A, tilbyder vi zoneterapi for babyerbabymassage, rebozomassage for gravide, ammeforberedende kurser og førstehjælpskurser til baby og børn.

Du kan se alle de dygtige damer der er en del af forretningen her: http://dengodebarsel.dk/hvem-er-vi/

Min vision er at give familierne den bedst tænkelige start på deres nye familieliv. Mange mødre sidder og googler den halve nat, og ender i sidste ende med at blive helt rundforvirret. Mit varemærke er at gøre viden letforståelig for ALLE, og ruste dig til at lytte og stole på din mavefornemmelse.

Glæder os til at hjælpe dig, hvad enten du er 1. eller 4. gangs gravid.

♥ Sara og Co

logo