Amning og brystreduktion

Amning og brystreduktion

5 ting du skal være opmærksom på hvis du ønsker at amme, og har fået en brystreduktion:

1: Jo flere år det er siden du har fået en brystreduktion, jo bedre ift. din mælkeproduktion.
Det skyldes at nervefunktionen bliver bedre og bedre gendannet jo længere tid siden det er du er blevet opereret. Tiden har altså en afgørende faktor ift hvor meget af brystvævet, blodforsyningen og mælkegangene der er blevet gendannet.
2: Jo færre ml der er fjernet af brystvævet jo bedre. Brystvævet er sammensat af en blanding af fedt og kirtelvæv. Det er desværre så sammenfiltret, at man ved en brystreduktion bliver nødt til at fjerne begge dele, dvs noget af mælkekirtelvævet bliver også fjernet.
Derfor er det bedre ift din amning, jo færre ml du har fået fjernet fra brystet.
3: Hvis brystvorten har været helt af, under operationen, kan det være en udfordring for din krop, om kirtelvævet finder mælkeudførelses gangene på vorten. Hvis du under din graviditet kan se lidt klar væske fra brystvorterne er det er godt tegn, da der er et tegn på der er connection mellem udførelsesgangene og kirtelvævet.
4: Når baby lige er blevet født, har du måske mælk nok, men når baby bliver ældre kan det for nogle brystreduceret (specielt dem der har fået fjernet mere end 400ml på hvert bryst), være sværere at have mælk nok til at fuldamme. Hvis det er tilfældet er der flere løsningsmodeller.
En af dem er SNS
5: Hvis fuldamning ikke lykkedes, så er SNS (det system der bliver vist i videoen), en genial metode til at bibeholde amningen, og sikre sig at baby får mad nok, imens brystet bliver stimuleret.

Se hvordan du kan amme liggende med SNS.

Kvinden på videoen har fået fjernet 900ml i hvert bryst for 10 år siden.
Det giver hende en fordel og en ulempe ift at amme. Fordelen er at det er mange år siden. Ulempen er at det er mange ml der er blevet fjernet.
Hun havde heldigvis fin forbindelse mellem væv og udgange, (der løb masser af mælk ud af begge bryster).
Men mængden var tvivlsom, (der var ikke så mange synkelyde under måltidet). Derfor etablerede jeg et mælkesystem (SNS), så vi er sikre på at baby ikke taber interessen for brystet. Hvis baby bliver vænnet til at spise meget på flasken, vil nogle børn miste interessen for brystet pga der skal arbejdes for hårdt.
Der er altså masser af måder at amme på, både helt eller delvist selvom du er brystreduceret. Hvis vil vide mere om amning kan du læse mere om mine online ammekurser.
 
Der er så meget fejlinformation om amning og bryst opererede kvinder, det er en individuel vurdering, hvor både mor og barn skal tilgodeses.
Kh Jordemoder Sara
Tilbage til blog
  • Kolik

    Kolik

    Der er mange årsager til kolik agtig gråd men de 2 vi hyppigst ser på vores ammebesøg er: 1. LÅSNINGER I HVIRVLERNE. 2. LUFT I TARMENE.

    Kolik

    Der er mange årsager til kolik agtig gråd men de 2 vi hyppigst ser på vores ammebesøg er: 1. LÅSNINGER I HVIRVLERNE. 2. LUFT I TARMENE.

  • Gode råd til sommerbabyer

    Gode råd til sommerbabyer

    Vi har samlet 10 vigtige råd til dig som venter en sommerbaby eller har en lille nyfødt.

    Gode råd til sommerbabyer

    Vi har samlet 10 vigtige råd til dig som venter en sommerbaby eller har en lille nyfødt.

  • Far på barsel

    Far på barsel

    Jeg har lavet en to do liste der kan hjælpe dig med score mange point hos din kæreste og samtidig få set masser af VM i fodbold.

    Far på barsel

    Jeg har lavet en to do liste der kan hjælpe dig med score mange point hos din kæreste og samtidig få set masser af VM i fodbold.

1 af 3