Amning og brystimplantater

Amning og brystimplantater

Kan man amme når man har fået brystimplantater?

I denne uge var jeg på ammebesøg hos Caroline der var blevet brystforstørret for 12 år siden.

Den store problemstillingen i dette besøg var, at baby ikke tog nok på. Om det skyldes de suttebrikker hun brugte, eller hendes brystimplantater eller….

Jeg kan snakke længe om suttebrikker men det bliver i et andet indlæg.

Caroline fik heldigvis tilkaldt mig hurtigt, da hun havde oplevet samme uhensigtsmæssige mønster med storesøster for 4 år siden.

Der kan være mange grunde til, at baby ikke taget nok på. Men det vigtigste er, at I får hjælp til at finde årsagen til problemet og får det løst – hurtigst muligt. Og meget gerne en løsning der føles godt i maven.

Det er min oplevelse at i Googler meget, men det er virkelig svært at Google sig til hvorfor man er havnet i nogle uhensigtsmæssige madmønstre.

For tynd mælk, for lidt mælk, baby skal ikke bruge dig som sut…. Men hvad gør man, når baby bliver ved med at falde i søvn ved brystet??

I videoen kan du høre den hurtige løsning, der fik det til at vende for Caroline: 



Generelt kan kvinder som er brystforstørret som regel amme fint, og oplever for det meste en god mælkeproduktion. Det er den gode nyhed.

Men det er vores erfaring, at det ofte kan være nødvendigt at amme hyppigere, da lagerkapaciteten er mindre på grund af implantatet. Det betyder på dansk, at dit bryst måske kun kan rumme en kvart piskefløde, hvorimod hvis ikke det var fyldt op med et implantat kunne rumme 1/2 liter fløde.

Så din mælk er altså ligeså god, som hos din ikke brystopererede veninde. Der er bare ikke plads til så meget mælk af gangen. Deraf den mindre lagerkapacitet.

Er du blevet brystopereret på grund af meget små bryster eller på grund af lang afstand mellem brysterne, kan det blive lidt mere besværligt Det skyldes at du kan risikere, at have for lidt mælkekirtelvæv. Det betyder, at det  måske kan blive svært. at få din krop til at producere tilstrækkelige mængder mælk til din baby. Det er igen en helt anden problemstilling, som du bare skal have med i dine overvejelser hvis du sidder og bøvler med en amning der ikke fungerer optimalt, og en historie der involverer nogle brystimplantater.

Som du kan læse og se i videoen er der mange muligheder for at kunne amme fint, selvom du er brystopereret. Men det er vores erfaring at det ofte kræver en ekstra indsats, og lidt ekstra  god ammehjælp.

God amning til små og store bryster.

Kærligst Sonja og Sara

Tilbage til blog
  • Kolik

    Kolik

    Der er mange årsager til kolik agtig gråd men de 2 vi hyppigst ser på vores ammebesøg er: 1. LÅSNINGER I HVIRVLERNE. 2. LUFT I TARMENE.

    Kolik

    Der er mange årsager til kolik agtig gråd men de 2 vi hyppigst ser på vores ammebesøg er: 1. LÅSNINGER I HVIRVLERNE. 2. LUFT I TARMENE.

  • Gode råd til sommerbabyer

    Gode råd til sommerbabyer

    Vi har samlet 10 vigtige råd til dig som venter en sommerbaby eller har en lille nyfødt.

    Gode råd til sommerbabyer

    Vi har samlet 10 vigtige råd til dig som venter en sommerbaby eller har en lille nyfødt.

  • Far på barsel

    Far på barsel

    Jeg har lavet en to do liste der kan hjælpe dig med score mange point hos din kæreste og samtidig få set masser af VM i fodbold.

    Far på barsel

    Jeg har lavet en to do liste der kan hjælpe dig med score mange point hos din kæreste og samtidig få set masser af VM i fodbold.

1 af 3