Fødsel uden stress – 3 ting I selv kan gøre

Fødsel uden stress – 3 ting I selv kan gøre

Skal du snart føde?

Og drømmer du om en fødsel uden stress?

Så kan det måske være svært at bevare optimismen i disse dage.

I onsdags var dagens store nyhed at Rigets mest rutinerede fødselslæge valgte at opsige sin stilling.

Travlheden på fødegangen var blevet for meget.

Overlægen kunne ikke længere stå inde for det arbejde der foregik på afdelingen. Travlheden på fødegangen var blevet alt alt for meget, selv for en af de mest rutinerede fødselslæger vi har i Danmark.

Som jordemoder kan jeg desværre alt for godt genkende hans følelse, fra den tid jeg arbejdede som almindelig jordemoder på fødegangen.

Følelsen af at have ondt i maven, fordi jeg havde alt for mange fødende gennem fingrene i løbet af en vagt. Ikke fordi det i sig selv er et problem, at have mange gravide patienter, men fordi kvaliteten bliver væsentligt forringet hvis din hjerne ikke er 100 % tilstede i det arbejde du udfører.

Jordemødrene elsker også en fødsel uden stress, det er bare svært at levere på en fødegang hvor der er absurd travlt.

Men det er langt hen ad vejen en politisk kamp, der skal kæmpes, og der er efter min mening laaaang vej før vi er i nærheden af et arbejdsniveau, der er acceptabelt for alle de hårdtarbejdende offentligt ansatte jordemødre.

Det var jordemodervinklen, den er svær at være uenig i tænker jeg.

Men hvad kan I helt konkret gøre hvis I snart skal ind til jeres livs vigtigste begivenhed, jeres barns fødsel:

  1. Du kan have en partner med til fødslen, der er i stand til at sige til og fra, på dine vegne. Altså råbe op, hvis der bliver behov for det.
  2. Du kan vælge en hjemmefødsel (hvis du har haft en helt normal graviditet), så er du sikret din helt egen jordemoder, der ikke har andre opgaver.
  3. Du kan booke en privat fødselsforberedelse hos mig, så I begge to bliver helt bevidste om hvilke faldgruber, I skal være opmærksomme på. I kan nemlig selv påvirke jeres fødsel, ved at træffe de rigtige beslutninger, så det ikke bliver travlhed og stress der dikterer jeres fødsel.

Dagens video er fra i sommer – men desværre stadig meget aktuel.

For hvad gør I, hvis I troede I skulle føde på Herlev hospital, og så bliver bedt om at køre til Hillerød mens du har veer.

Jeg ved godt at det er svært at forblive stressfri i denne situation, men hvis I husker mine råd fra videoen, så er I lidt bedre klædt på.

Tilbage til blog
  • Kolik

    Kolik

    Der er mange årsager til kolik agtig gråd men de 2 vi hyppigst ser på vores ammebesøg er: 1. LÅSNINGER I HVIRVLERNE. 2. LUFT I TARMENE.

    Kolik

    Der er mange årsager til kolik agtig gråd men de 2 vi hyppigst ser på vores ammebesøg er: 1. LÅSNINGER I HVIRVLERNE. 2. LUFT I TARMENE.

  • Gode råd til sommerbabyer

    Gode råd til sommerbabyer

    Vi har samlet 10 vigtige råd til dig som venter en sommerbaby eller har en lille nyfødt.

    Gode råd til sommerbabyer

    Vi har samlet 10 vigtige råd til dig som venter en sommerbaby eller har en lille nyfødt.

  • Far på barsel

    Far på barsel

    Jeg har lavet en to do liste der kan hjælpe dig med score mange point hos din kæreste og samtidig få set masser af VM i fodbold.

    Far på barsel

    Jeg har lavet en to do liste der kan hjælpe dig med score mange point hos din kæreste og samtidig få set masser af VM i fodbold.

1 af 3