De fleste gravide bekymrer sig lidt for meget. Det er helt normalt. Men overvejer du, at lytte lidt til baby med din nye Angelsound?
Bare liiiiige for at tjekke om alt er fint indenfor i livmoderen. Så læs med her.
Jeg kan egentlig godt forstå, at I har lyst til at købe eller bruge en Angelsound eller doptone i løbet af jeres graviditet.
Til jer der ikke helt har styr på hvad en angelsound er, så er det en lille maskine der sender ultralyd igennem maveskinnet, der så omdannes til en lyd vi kan høre. Lyden er din babys hjerterytme. Hyggeligt ikke?
Jo lyden i sig selv er jo super dejlig og livsbekræftende.
Så langt kan vi godt være enige.
Og jeg kan også sagtens forstå, at I bliver fristet af at lytte indenfor i babys lille univers.
Men, det bliver stadig et klart nej herfra til at du skal gøre det – hvis du ikke er uddannet til at lytte efter hjertelyd.
Hvorfor? Hvis du hurtigt skal videre så er det korte svar:
- Det er en dårlig ide!
- Du kan tage fejl, i forhold til om din baby har det godt, da en hjertelyd ikke er ensbetydende med at baby har det top nice.
- Vi kender ikke konsekvenser af, at varme din babys hjerte celler op med doptonen hver aften. For det er det vi gør, når vi spammer den med ultalyd.
Hvis du vil have det mere grundige svar, så se min video her:
Kærligst Sara
Psst: Optag hjertelyden på din mobil næste gang du er hos jordemoderen, så kan du høre lyden igen og igen og igen – uden at forstyrre din baby.