Sidder du derhjemme med suttebrikker på babserne?
Så er du bestemt ikke alene.
Jeg drøner i øjeblikket rundt og giver ammehjælp til de kvinder, der bøvler med amningen, eller dem der gerne vil slippe af med deres suttebrikker.
Desværre er RIGTIG mange af jer, blevet anbefalet at bruge en suttebrik.
Problemet med suttebrikker er, at baby ofte ikke får stimuleret dit bryst tilstrækkeligt igennem suttebrikken.
Det betyder på dansk, at baby skal arbejde hårdere for at få samme mængde mælk, som hvis der ikke var en suttebrik på brystet.
Det betyder også at mælkemængden kan blive nedsat, som så kan betyde, at dit barn ikke tager nok på. Hvilket i sidste ende betyder, at du begynder at supplere med en flaske.
Intet ondt om flasken, men det skal helst være en beslutning du træffer af andre grunde, end mangelfuld information og vejledning.
Derfor er suttebrikken ofte begyndelsen på at amningen går skævt.
Hvorfor bliver den f****** suttebrik så anbefalet så meget på barselsgangene?
Det kræver meget tid og tålmodighed at få en amning etableret. Og uden at dømme de travle barselsgange, så er det min oplevelse at jordemødrene simpelthen ikke har tid til at hjælpe jer tilstrækkeligt.
Enten har I fået at vide, at jeres brystvorter, er helt håbløse, eller barnet har for kort tungebånd, eller at jeres mælk ser tynd ud………..
JEG FÅR LYST TIL AT SKRIGE !!!
Der er meget få kvinder der ikke kan amme deres barn, men det er rigtig mange der fra starten bruger den forkerte teknik, og derfor ikke får tilstrækkelig med mælk.
Mit mål er at hjælpe jer med at bryde denne øv-tendens.
Flå suttebrikkerne af, og tro på at det kan lade sig gøre.
Det kræver bare lidt hjælp, og en masse tålmodighed…….