Ammehjælp til dig som finder amning svært

Hvad enten du er 1. eller 4. gangs ammer er det lige frustrerende at sidde derhjemme med sår og revner på brystvorterne, eller en sulten baby, der ikke vil tage ordentlig fast i brystet.

Rigtig mange kvinder oplever problemer med at få amningen til at fungere. Det gælder både førstegangs ammeren, men bestemt også de kvinder der tidligere har haft problematiske amninger. Ofte bliver I sendt hjem fra hospitalet før mælken er løbet til brystet, og mange føler sig meget ALENE med deres ammeproblemer.

Det er ikke meningen at I skal have sår på brystvorterne, det skyldes en forkert sutteteknik. Hvis brystet er rødt og varmt kan det være tegn på en begyndende brystbetændelse, så det er vigtigt at du får tømt brystet HELT I BUND. På mit ammebesøg lærer jeg dig eller din partner hvordan det gøres, så du ikke får et tilbagevendende problem med brystbetændelse.

Det kan være svært at finde den rigtige teknik og ikke mindst finde op og ned på alle de gode råd I har fået.
Så inden du sender din partner ned for at rydde alle hylderne i Babysam for diverse pumper, suttebrikker, sutteflasker og modermælkserstatninger, så kontakt mig og lad mig hjælpe dig med, at få jeres amning til at blive en god oplevelse.

Du har mulighed for at booke ammehjælp som et besøg hjemme hos dig.